Til leje

Fiolstræde 19 st., mez. og kld., 1171 København K

Den fredede ejendom i Fiolstræde består af forhus og sidehus, der begge er opført i 1836. Huset er fredet.
Denne særdeles flotte og totalt istandsatte butik med store facadevinduer og transparent indgangsdør er placeret ud mod den travle gågade Fiolstræde. Lejemålet er total istandsat med stor respekt for de originale detaljer. Lejemålet er i dag indrettet til tøjforretning med åbne butikslokaler på alle tre etager. Underetagen indgår som del af butikslokalet og er indrettet med omklædningsrum, bad og toilet.
Det samlede udlejningsareal på 431 m2 med indgang fra Fiolstræde anvendes til butikslokale.
Nuværende lejer har indrettet personalerum og lagerlokale i separat lejemål på 100 m2 i det tilstødende baghus fra Nørregade. Der er dør direkte fra nærværende lejemål til baghuset. Der er indgået lejekontrakt med udlejer af baghuset. Lejekontrakten kan som udgangspunkt overtages af kommende lejer af nærværende butikslejemål efter nærmere aftale. Der er adgang til lagerlokalet fra Nørregade.
I gården er der indrettet tagterrasse, der kan anvendes af lejer.
Lejemålet har senest været anvendt til butik, men det er også tilladt at drive restaurant eller cafe fra lejemålet.
Lejemålet kan overtages efter nærmere aftale.

Området

Området omkring lejemålet har en central placering i den historiske del af København, hvor der hver dag færdes og opholder sig tusindvis af københavnere og besøgende så som studerende, turister og personer i erhvervsøjemål.
I mange årtier har gaden været kendt for sine mange antikvariater, men er i dag kendt for sine moderne cafeer og trendy butikker og sit altid tætte tilhørsforhold til de unge og dermed universitetsmiljøet omkring Københavns Universitet og Købmandsskolen ved Nørreport Station.
Lejemålet ligger et par minutters gang fra Nørreport Station, hvor der pendler ca. 250.000 mennesker dagligt gennem Nørreport med tog, bus, metro, på cykel eller til fods, hvilket gør stationen til Danmarks travleste trafikknudepunkt.
Få hundrede meter fra lejemålet ligger desuden Strøget, Købmagergade, Gammel Torv, Rådhuspladsen, Kongens Have og Israels Plads, hvor der blandt andet er en stor parkeringskælder.

Type

Butik
Restaurant eller cafe

Samlet areal

431 m2
100 m2 lager/personalerum mod ekstra leje

Leje

85.000 kr./mdr. (1. års trappeleje)
Trappeleje år 1-4

Billeder

Et visuelt glimt af ejendommen

Kort